Hvad kunne være mere passende for opdrættere af en race med så meget kulturhistorie som engelsk vædder end at forflytte sig tilbage til dens storhedstid – nemlig begyndelsen af det 20. århundrede? Dengang lå vores race stadig helt i top på popularitetsskalaen, på andenpladsen efter kæmpekaninerne. I denne epoke vandrede medlemmerne af IG Englische Widder, den internationale interessegruppe for engelsk vædder, rundt i weekenden for deres årlige træf (19.–21.7.2019) i LVR-frilandsmuseet i Lindlar. På det omkring 30 hektar store museumsområde med talrige historiske bygninger og smukt anlagte frugt- og køkkenhaver bliver selv markerne dyrket og høstet med gamle arbejdsmetoder tro mod originalen, og på græsgange og enge lever repræsentanter for gamle husdyrracer. Ja, på sådan et sted bliver man helt varm om hjertet.
Rundvisningen ved vores IG-medlem Kristian Verdoodt førte os gennem talrige bygninger fra svundne tider i Bergisches Land. Men ikke kun at se og undre sig – også at være med stod på programmet. Således kunne vi bl.a. selv lave et reb i det gamle rebslageri i 1920’er-stil.
Tro mod mottoet »Udryddelse forbudt«, som vi opdrættere af engelsk vædder kan synge en sang om, findes der også på museumsområdet nogle truede husdyrracer, bl.a. Rotes Höhenvieh (rødt højlandskvæg), Deutsches Weideschwein (tysk græsningssvin) og den hvide Deutsche Edelziege (tysk hvid ædelged). På en særskilt rundtur med en landmand som guide ser man nærmere på disse gamle racers særpræg og fordele, og på hvorfor de i dag hører til de truede racer.
Alene med frilandsmuseets omfang og de mange bygninger, åbne arealer og særudstillinger kunne man sikkert have fyldt en hel uge ud. Vi måtte desværre forlade området om eftermiddagen, men en og anden kommer helt sikkert igen og tager på andre ture i museumslandsbyen.
Om aftenen blev vores generalforsamling holdt. Da mange medlemmer dog desværre på grund af ferie, sygdom eller andet ikke deltog i forsamlingen, blev mødet til et bestyrelsesmøde, og så blev i det mindste de vigtigste punkter fra det forløbne år og de kommende måneder drøftet grundigt. I anledning af, at medlemmet og æresmedlemmet af den schweiziske klub for engelsk vædder, Christian Blaser, døde i juni 2019, holdt de fremmødte et minuts stilhed.
Første talsperson Phillip Fritz aflagde sin beretning. Fra ham kunne man også allerede finde nogle udstillingsberetninger fra de seneste større udstillinger i de trykte medier. Claudia Gerst, der nu har haft sit nye hverv som kasserer i et år, aflagde sin beretning om IG’ens økonomiske status. Derefter fulgte beretningen fra tredje talsperson Franziska Sprenger. Hun stillede de seneste 7 års indberetninger fra registreringen af unger op over for hinanden: hvilke farvevarianter der står stabilt inden for IG’en, og hvilke der er gået stærkt tilbage. Positivt er først og fremmest resultatet på 621 indmeldte unger i 2019 fra 21 medlemmer i 18 farvevarianter – det er det højeste tal i de seneste år! Derefter gik hun lidt nærmere ind på hver enkelt farvevariant. Bagefter blev udstillingsberetninger og indsendte bidrag fra IG-medlemmer læst op og drøftet, deriblandt en vigtig meddelelse fra vores mangeårige medlem og dommer Hans-Günter Flath om finesserne ved korrekt måling af ørerne på udstillinger, og hvordan man fremover bedre bør håndtere det. Der kommer en særskilt artikel om det i kaninbladet, hvor disse finesser præciseres i en illustreret vejledning.
Pr. skæringsdatoen 1.8.2019 har IG’en 47 medlemmer. Vi glæder os over tre nye medlemmer, men har desværre også 2 udmeldelser. Træffet 2020 skulle og vil blive holdt i delstatsforbundet Bayern. På grund af personlige omstændigheder blev det i samråd med Korbinian Schmid besluttet at holde det 32. træf 2020 hos Franziska Sprenger, ikke i Peiting, men i Fränkische Schweiz. På grund af de forventede høje temperaturer om sommeren holdes træffet 2020 først i september. Arrangørerne håber, at deltagerne dermed vil tage et par dyr med til arrangementet, så et bredere farvespektrum også kan vises for de interesserede »ikke-opdrættere af engelsk vædder«, og så de enkelte linjer bedre kan sammenlignes med hinanden.
Derefter blev deltagelsen i den tyske landskaninudstilling drøftet under punktet »Eventuelt«.
Søndag mødtes medlemmerne i racefjerkræmuseet hos delstatsforbundet Rheinland i Much. Da der også var nogle nye ansigter blandt de fremmødte, holdt første talsperson en præsentation om engelsk vædders tilblivelseshistorie, dens udbredelse og status i dag, hvor hver farvevariant blev analyseret for sig. Også for de mangeårige opdrættere var dette tilbageblik meget interessant. Traditionen tro fandt dyregennemgangen så sted. Det nye medlem Jimmy von Krüchten havde nogle smukke unger i den thüringerfarvede farvevariant med til bedømmelse. Iøjnefaldende var de smukke mørke aftegninger, også på flankerne. Desuden blev der gennemgået eksemplarer i sort, sort-hvid, blå og blågrå. Det blågrå dyr var et voksent dyr af nederlandsk afstamning.
Denne han var en fryd for øjet, og mange af de fremmødte ville helt sikkert gerne have lånt ham en gang.
Også ved dette års træf skiftede nogle dyr ejer og må nu give deres genetik videre i nye omgivelser. Det er først og fremmest det, IG’en er til for! Dyr i en farve, som falder hos en opdrætter – men som ikke nødvendigvis skal bruges i eget opdræt – ender ikke på slagtebænken.
Man udveksler med hinanden, og dyrene bliver bevaret. Det er livsvigtigt, især for de helt sjældne farvevarianter af vores race!
Med opdrætterhilsner glæder jeg mig til at byde jer velkommen til træffet 2020. Jeres Franziska Sprenger