Franziska SprengerEngelsk vædder · Bevaringsavl

Viden

Fodring ved fravænning

To unge blå engelske væddere i det solbeskinnede græs, den forreste kigger med hængende ører direkte ind i kameraet

Ugerne omkring fravænningen er for unge engelske væddere den mest kritiske tid efter reden. Tarmen skal omstille sig fra modermælk til fast føde, og samtidig mister ungerne hunnen. Med et rent bur, det rigtige foder og masser af opmærksomhed kommer du godt igennem denne fase.

Ung blå engelsk vædder står i halmen og æder af en brun foderskål på burets væg

Pasning af buret

  • Renlighed er alfa og omega.
  • Hold strøelsen tør.
  • Tjek, om buret er stort nok, når ungerne vokser.
  • Hold øje med hunnens mælkeydelse.
  • Drikkeflaske og skål skal kunne nås af ungerne.

En blå hun og to blå-hvide unger æder sammen hø fra høhækken

Fodring sammen med moderdyret

Så længe ungerne stadig er hos hunnen, æder de med. Foderet bør derfor være næringsrigt og stå klar i tilstrækkelig mængde:

  • grøntsager og grene (f.eks. æblegrene og hassel)
  • godt hø
  • masser af struktur
  • vand, også med tilsætninger (f.eks. æblecidereddike)
  • mælkefremmende foder (f.eks. fennikelknolde og krydderurter som koriander eller dildtoppe)

En hånd holder en skål med en foderblanding af krydderurter, blomster og grøntsagsstykker foran et kaninbur

Forbered og gennemfør fravænningen

  • Undgå unødig stress.
  • Lad så vidt muligt to til tre unger blive sammen.
  • Observer, observer, observer.

Tre unge engelske væddere i blå og blå-hvid putter sig ind til hinanden i halmen

Fodring af de fravænnede unger

Ung blå-hvid engelsk vædder sidder i en pilekurv fyldt med hø

Efter fravænningen har tarmen først og fremmest brug for struktur og kun lidt letfordøjelig energi:

  • skær ned på korn og stivelse
  • giv ikke noget, der giver luft i maven, f.eks. kål
  • fodr med mindre sukker, altså få æbler eller gulerødder
  • grovfoder og hø i tilstrækkelig mængde
  • skær generelt ned på kraftfoderet
  • saftfoder kun i små mængder
  • observer, observer, observer

Hvornår du skal handle

Disse tegn er advarselssignaler:

  • diarré
  • vægttab
  • manglende appetit
  • oppustethed
  • mavesmerter

En blå-hvid unge sidder med sænket hoved i høet

Førstehjælp ved problemer: handl med det samme

  • Fjern kraftfoder og saftfoder.
  • Sæt vandskålen lavere, så dyret nemt kan drikke.
  • Fjern diarré, og sørg for renlighed.
  • Tilbyd letfordøjeligt foder.
  • Giv te, for eksempel mave-tarm-te eller fennikelte.
  • Medicin som Sab Simplex eller krydderurter.
  • Pleje og opfedning, frisk luft, fri bevægelse og sol.

En hånd holder et stort bundt nyskåret fennikelgrønt i haven, i baggrunden eng og træer i aftenlyset

Coccidiose eller enterocolitis?

Diarré og en oppustet mave i ugerne efter fravænningen har ofte en af to årsager: coccidiose eller epizootisk enterocolitis (også kaldet »ERE« eller på tysk »Blähsucht«, trommesyge). Begge rammer netop ungerne i denne fase, begge kan hurtigt blive farlige, og de bliver ofte forvekslet.

Vigtigt på forhånd: Man kan ikke med sikkerhed skelne mellem dem ved bare at se på dyret. Også coccidiose kan give en oppustet mave, og ofte optræder begge samtidig. Ved mistanke bør du derfor tidligt bringe en gødningsprøve eller et dødt dyr til dyrlægen, så årsagen kan fastslås.

Coccidiose

Coccidier er encellede organismer af slægten Eimeria. De angriber tarmen og, ved levercoccidiose, galdegangene i leveren. Dyrene smittes via gødning med oocyster. Oocysterne bliver smitsomme i fugtig strøelse allerede efter få dage og holder sig længe. Voksne dyr bærer ofte coccidier uden at være syge. For unger efter fravænningen kan en høj smittedosis dog blive farlig.

Typisk er grødet til vandig diarré, nedsat appetit, afmagring og strittende pels. Om det er coccidier, viser en undersøgelse af gødningen for oocyster. Bedst egnet er en samlet gødningsprøve over flere dage. Der findes virksom medicin mod coccidier, men kun via dyrlægen.

Epizootisk enterocolitis (ERE)

Enterocolitis er en smitsom tarmsygdom, der første gang blev beskrevet i Frankrig i midten af 1990’erne. Årsagen er stadig ikke endeligt klarlagt. Der diskuteres en forstyrret tarmflora og forskellige clostridier. Den rammer især unger i de første uger efter fravænningen og kan hurtigt brede sig i hele besætningen.

Ofte holder dyrene pludselig op med at æde og drikker mindre. Maven er oppustet og skvulper, når man føler på den. Først kommer der kun lidt eller ingen gødning, så slimede, geléagtige masser og senere diarré. Uden behandling dør mange af de syge dyr. Der findes ingen enkel laboratorietest. Dyrlægen stiller som regel diagnosen ved obduktion og ved at udelukke andre årsager. Der findes ingen særlig behandling, og så meget desto vigtigere er hurtig handling og den rigtige fodring.

Forskellene på et øjeblik

KendetegnCoccidioseEnterocolitis (ERE)
Årsagencellede organismer (Eimeria), tarm- eller leverformikke klarlagt, smitsom; tarmflora og clostridier diskuteres
Hvornårisær efter fravænningenisær i de første uger efter fravænningen
Gødninggrødet til vandig, nogle gange blodigførst lidt gødning, så slim og geléagtige masser, senere diarré
Mavekan være oppustetoppustet, skvulper
Ædelystnedsat appetit, afmagringpludselig fodervægring, drikker mindre
Forløbofte mildt; alvorligt hos unger og ved kraftigt angrebhurtigt, ofte flere dyr i besætningen
Påvisninggødningsprøve for oocysterobduktion og udelukkelse af andre årsager
Behandlingmedicin via dyrlægen, dertil hygiejneingen særlig behandling; dyrlæge, omlægning af foderet

Hvad der forebygger i begge tilfælde

  • Hygiejne og tør strøelse. Det er især det vigtigste mod coccidier, fordi oocysterne bliver smitsomme i fugtig strøelse.
  • Masser af hø og struktur, lidt stivelse og protein. Det stabiliserer tarmfloraen.
  • Langsomt foderskifte, undgå stress. Præcis det, der står ovenfor om de fravænnede unger.
  • Regelmæssige gødningsprøver i besætningen, så du opdager coccidier, før de giver problemer.

Kilder: ESCCAP Deutschland, Kokzidien bei Kaninchen (åbner i et nyt vindue) (coccidier hos kaniner) og Factsheet Hygienemaßnahmen (åbner i et nyt vindue) (faktaark om hygiejnetiltag); R. Hoop, Universität Zürich, Die epizootische Enterocolitis (åbner i et nyt vindue) (epizootisk enterocolitis); MSD Veterinary Manual, Parasitic Diseases of Rabbits (åbner i et nyt vindue); Licois m.fl. 2005, Veterinary Research (åbner i et nyt vindue). Dette afsnit erstatter ikke en undersøgelse hos dyrlægen.

Har du spørgsmål?

Hvis du er usikker, er du velkommen til at kontakte mig via kontaktformularen.

En blå-hvid hun og tre blå unger æder sammen frisk grønfoder og hø i hjørnet af et bur med strøelse

Denne side er oversat fra tysk.