Ørepleje? Lyder underligt …
Hos engelsk vædder er plejen af ungernes ører dog en alvorlig og vigtig sag. Når ørerne i de første leveuger er tynde som papir, og det lille dyr sveder (ørerne er kaninernes klimaanlæg), bliver ørernes inderside fugtig og kan danne et sekret. Dette sekret viser sig som en hvidlig-gul belægning, der kan få ørerne til at klistre sammen. Opdager man ikke denne proces i tide, bliver øret betændt, og der opstår åbne sår. Dyrene holder så op med at æde og sidder sløve i buret. Man ville i første omgang gætte på et fordøjelsesproblem – men hos engelsk vædder kan også sammenklistrede ører føre til denne tilstand.
Sammenklistringen kan også optræde i kun det ene øre, derfor bør man altid undersøge begge sider, når man kontrollerer ørerne.
Til det tager jeg (afhængigt af kuldets størrelse) enten hver unge ud et kort øjeblik for sig, eller jeg fodrer ungerne og kontrollerer dem så på skift ved skålen. Jeg tager hvert øre for sig i hånden og stryger med tommelfingeren inde i øret fra ørets rod nedefra og op til spidsen. Det går meget hurtigt, og dyrene bliver heller ikke generet af det. Det fungerer virkelig bedst, når ungerne er i gang med at æde og har travlt.
Hvis en unge har denne mælkeagtige, klistrede belægning inde i øret, tager man den ud af buret til videre behandling. Jeg tager så en tør, blød klud og tørrer belægningen ud af øret. Derefter renser jeg øret med lidt varmt vand for at fjerne alle rester. Til sidst tørres øret med en blød klud eller et håndklæde, og – hvis det allerede er let rødt – drysses det med lidt babypudder eller sårpudder. Det bør være nok i første omgang, men man bør kontrollere dette dyr lidt grundigere i de følgende dage.
Om kaninerne har tendens til fugtige ører, varierer nogle gange fra kuld til kuld. Nogle gange forekommer det slet ikke i hele kuldet – og nogle gange har flere det på samme tid. Derfor er det så meget desto vigtigere altid at kontrollere hele kuldet og samtidig mærke efter i begge ører.